NexTorch

NexTorch er et af de helt førende mærker globalt inden for lommelygter og pandelamper med eksklusive kvalitetsprodukter. Nextorch har eksisteret siden 2005 og sælger produkter i over 100 lande verden over. Deres prisvindende produkter er gennemtestet af et professionelt team af produktdesignere. Ligeledes er de udførligt testet af brugere i forbindelse med research og udvikling af de nye produkter. Det har været medvirkende til, at produkterne har opnået en enestående, høj kvalitet.

NexTorch involverer eksperter såvel som brugere i fremstillingsprocessen for at sikre, at deres produkter lever op til deres høje kvalitetskrav. Lommelygterne bliver testet i forskellige populære foretagende som vandring, løb, cykling og jagt. Det er særligt oplagt til dig, der elsker udendørslivet. På Kikkertland.dk har vi et stort udvalg af fantastiske Nextorch kvalitets lommelygter og pandelamper til en fornuftig pris. 

Nextorchs lygter

En lommelygte er en transportabel håndholdt lygte, du nemt kan tage med dig på farten. Hos Kikkertland.dk har vores lommelygter og pandelamper LED-pære, som giver længere batterilevetid og tåler flere rystelser end en glødepære. Derfor er LED-pærer bedst egnet til udendørsliv. Nextorch er særligt egnet til jagt, løb og cykling og kan opfylde alle dine behov for oplysning mørke områder. Her finder du alt, hvad du har brug for - lige fra kvalitets lommelygter og pandelygter til farvefiltersæt. 

Hos Kikkertland har vi også lommelygter og pandelygter med forskellige lysstyrke, hvilket også kaldes for lumens. Her får du en guide til, hvad de forskellige lysstyrker passer til:

  • 70-1000 lumens: Denne type er bedst egnet til campingture, løb, jagt og cykelture, hvor der er svag belysning.
  • 1000- 1500 lumens: Denne type er meget kraftig og god til trekking, outdoor og jagt i total mørke. 
  • 1500-10000 lumens: Denne type er ekstrem kraftig, hvilket er godt til professionelle formål som militær, redning og eftersøgning

Hvilken lommelygte skal jeg vælge?

Inden du vælger din næste lommelygte, så er det en god ide at spørge dig selv, hvad formålet med lygten er. Hvis du for eksempel vil have en lommelygte med på jagt, så anbefaler vi, at du tager et kig på vores lygter med lavere til mellem lumens, så du ikke får alt for kraftig belysning, men stadig kan se i mørke. Hvis du for eksempel skal finde rav, så er vores Nextorch lygter med UV-lys rigtig gode til at belyse ravet. Her finder du både pandelamper og almindelige lommelygter. 

Det kan også være, at du har brug for en mini lommelygte til daglig brug, som fylder minimalt. Så er Nextorch K21 nem at have med i lommen og giver et godt lys med dets drejelige rotationsfunktion på lygtens hoved. Dens storebror Nextorch E21 med sine 1400 lumens giver så kraftig et lys, at det er på højde med dagslys i mørket.

Er du politimand, sikkerhedsvagt eller lignende og skal du bruge en ekstra kraftig lygte til at benytte under eftersøgningen? Så har vi et udvalg af Nextorch Saint Torch lygter, der har et ekstrem kraftigt lys, hvor nat bliver lavet om til dag, idet du tænder lygten. Hvis du er i tvivl om hvilken lommelygte, der passer bedst til dit formål, så kan du altid kontakte os. Vi giver dig gerne råd og professionel vejledning.

Nextorch lygter til jagt

Når du er på jagt, så er det en god ide at have en kraftig lommelygte, til når mørket falder på. Derfor har vi hos Kikkertland.dk et stort udvalg af Nextorch lommelygter til jagt. Her finder du blandt andet lygtesæt, som er oplagt til at tage med i felten. Det inkluderer en lygte med forskelligt lys, som kan justeres via en ergonomisk drejeknap eller autoknap alt efter hvilken model, du vælger. Der medfølger montager, batteri, USB-kabel og fjernbetjening til alle lygterne. De er desuden alle 100 procent vandtætte, støvtætte og stødfaste. Nextorch T53 kommer desuden med hvidt, rødt og grønt lys, det vil sige, du får 3 lygter i én.

Således kan du nemt tage en Nextorch lommelygte med på jagt. Hvis du vælger en af vores lygter, der ikke har forskelligt lys, så tilbyder vi farvefiltersæt med rød, grøn og blå. Dem kan du nemt montere på din lommelygte.  Her kan vi anbefale lygter som vores eftersøgningssæt, der er særligt tiltænkt jagt. Disse modeller kan hurtigt blive monteret og afmonteret på din riffel. Ligeledes sælger vi også montager, så du nemt og bekvemt kan montere Nextorch lommelygten på din riffel med en magnetisk montage mellem riffel og lygte. 

Er du jæger, kan du med fordel se vores udvalg af jagtudstyr, jagtkikkerter og outdoor udstyr.

Nextorch lygter til professionelle formål

Hvis du er i politiet eller militæret, så arbejder du på alle tider af døgnet og tit udenfor i mørke omgivelser. Derudover er arbejdet også vigtigt og handler ofte om at redde liv eller finde vigtige spor. Af den grund er det vigtigt at have en ekstrem kraftig lommelygte, der kan belyse store områder. Hos Kikkertland tilbyder vi derfor kraftige lommelygter til formålet. Her anbefaler vi vores eksklusive Saint Torch modeller. De har en særdeles kraftig lysstyrke med op til 5600 lumens, der rækker bredt og langt - helt op til 480 meter, som gør den perfekt til patruljering og eftersøgning. Saint Torch 30 har blandt andet indbygget powerbank med 10.400 MAH., der tager 3 timer at oplade via et USB-opladningskabel. 

Nextorch pandelamper til løbeturen 

Elsker du en god løbetur, når mørket har sænket sig? Så bør du overveje Nextorch pandelamper. Og hos Kikkertland.dk kan du netop finde et stort og godt udvalg af de gode pandelamper fra Nextorch. Vi tilbyder blandt andet modeller som ECO-star, MyStar og MaxStar i forskellige farver, der egner sig perfekt til løbe- og campingturen.

Her får du pandelamper med et justerbart pandebånd og en LED-pære i et behageligt materiale. Du kan også justere lysstrålen 180 grader. Ligeledes kan du tage lygten af pandebåndet, så du kan bruge den som håndlygte. ECO-star pandelamperne er også udstyret med rødt lys udover det hvide lys - hvilket blandt andet er med til at give dig et bedre nattesyn. Med MaxStar pandelygte får du en meget kraftig lysstråle med hele 1200 lumens, hvor lyskeglen kan justeres 360 grader. Det er desuden muligt at vippes lyset 180 grader op og ned.

Gode pandelamper i mørket

Har du brug for en pandelampe, der er særligt god i mørke, så anbefaler vi, at du tager et kig på vores udvalg af MyStar og MaxStar modeller fra Nextorch. Vi anbefaler dig disse modeller af pandelamper med høj lumens til dig, der har brug for en kraftig pandelampe i høj kvalitet. Disse pandelamper er særligt egnet til løb, trekking og campingtur. Du kan også bruge dem hjemme til oplysning af den mørke gårdsplads. 

Med Nextorchs MyStar-model får du en pandelampe med en lygte, der har et forstærket, klart glas med en anti-reflex coating og justerbart bredt bånd, der er behageligt at bære. Du kan desuden justere lyset på disse pandelamper fra en bred lysstråle til en koncentreret skarp lyskegle efter behov. Se hele vores udvalg af pandelamper her på kikkertland.dk.

Nextorch ravlygter 

Elsker du at lede efter rav? Så har Kikkertland.dk et udvalg af ravlygter med UV-lys fra Nextorch, som kan oplyse ægte rav i mørket. Vi tilbyder både ravlyger som lommelygte og pandelampe i høj kvalitet. Vores lommelygter er udstyret med UV-lys, som gør det nemt at identificere ægte rav. Samtidig er UV lommelygterne vandtætte og kan derfor tåle alt slags vejr. Hos Kikkertland har vi også lommelygter med to lyskilder, hvilket vil sige, de både har UV-lys og almindeligt hvidt LED lys. På den måde kan modellerne både egne sig som almindelige lommelygter samt ravlygter. 

Vi tilbyder også ravpandelygter, der er udstyret med UV-lys, som lyser ægte rav op i mørket, når det bliver ramt af de ultraviolette stråler, som lygten udsender. Vores ravpandelamper er lette og har et justerbart pandebånd, der gør det behageligt at bære. Derudover kan du nemt tage lygten af og bruge den som en håndlygte.