Guide til valg af udsigtskikkert

Hvilken udsigtskikkert skal du vælge?

Vi har mange forskellige typer udsigtskikkerter, og det kan derfor være svært at vide, hvilken der passer bedst til dine behov. Skal den bruges til at følge fuglelivet langs kysten, spotte dyr på lang afstand, eller nyde udsigten fra sommerhuset?

Udsigtskikkerter er kendetegnet ved høj forstørrelse og et stativ, som giver et stabilt og detaljeret billede – selv over meget lange afstande. Det gør dem ideelle til natur- og landskabsobservation, hvor du vil tættere på motivet. Hvis du har spørgsmål omkring specifikationer eller anvendelse af en udsigtskikkert anbefaler vi, at du læser vores FAQ om udsigtskikkerter.

I denne guide hjælper vi dig med at vælge den rette udsigtskikkert, så du har de bedste forudsætninger for at få en god naturoplevelse. Uanset om du er begynder eller erfaren, har vi en udsigtskikkert, der passer til lige præcis dit behov.

Vi har inddelt udsigtskikkerter i tre kategorier: god, bedre og bedst, for at gøre det nemt for dig at vælge.

Den gode udsigtskikkert: kom godt i gang

Den gode udsigtskikkert er til dig, der ønsker at komme i gang med at nærstudere landskabet med en prisvenlig løsning. Disse udsigtskikkerter har standard optik med gode belægninger. Du vil derfor få flotte billeder af det, du observerer. De vil være velegnet til all round brug - uanset om det er en ekstra udsigtskikkert i sommerhuset eller det er din første udsigtskikkert.

  • Asphen Classic 15-45x60 er en bestseller. Den er ekstremt prisvenlig, kompakt i designet samtidig med en god ydeevne. Den har et zoom interval på 15-45x og en frontlise på 60 mm, som gør den let i vægt. På grund af den lave vægt og størrelse er Asphen Classic et oplagt valg, hvis du ønsker en transportabel udsigtskikkert, der er nem at have med på tur. Du kan enten vælge Asphen Classic med et bordstativ eller Asphen Classic med højt stativ.
     
  • Viewlux Elite 20-60x er en af vores mest populære modeller, og det er ikke uden grund. Her får du særdeles høj værdi for pengene. Med et zoomområde fra 20x til 60x giver udsigtskikkerten mulighed for både bredt overblik og detaljeret observation på lang afstand. Modellen fås med enten 60 mm eller 80 mm frontlinse, alt efter dit behov. Vælger du varianten med 80 mm, opnår du en markant forbedring i lysgennemgang og billedskarphed – en tydelig opgradering i forhold til Asphen Classic.

Den bedre udsigtskikkert: skarpere og flere detaljer 

Den bedre udsigtskikkert er til dig, der ønsker at observere rådyr, studere skibe eller udforske landskabet med en bedre billedkvalitet. Disse udsigtskikkerter har nemlig bedre optik og bedre linsebelægninger, som giver dig en bedre kontrast, farvegengivelse og klarhed. Der vil derfor være gode muligheder for at få skønne naturoplevelser med disse udsigtskikkerter.

  • Celestron Ultima er en god udsigtskikkert, der fås i to forskellige modeller: 20-60x80 og 22-66x100. Den mest populære model er 80 mm-versionen, da den tilbyder en god balance mellem størrelse, vægt og lysgennemgang. For dig, der ønsker maksimal lysstyrke og detaljer i svagt lys, fås Ultima-serien også med en 100 mm frontlinse. Denne variant leverer endnu bedre lystransmission og billedkvalitet, men er samtidig større og tungere og stiller derfor højere krav til stativ og stabilitet.
     
  • Helios Fieldmaster 25-75x90 skiller sig ud ved at tilbyde en ekstraordinær forstørrelse på op til 75x – markant højere end de fleste andre udsigtskikkerter i samme klasse. Det gør modellen særligt velegnet til dig, der ønsker at komme helt tæt på selv små detaljer over meget lange afstande. Med en 90 mm frontlinse leverer kikkerten desuden en høj lysgennemgang, hvilket gør den velegnet til observation i dæmpede lysforhold. Den store linse og høje forstørrelse betyder dog også, at modellen er fysisk større og tungere end mange andre.
     
  • Vanguard VEO HD 20-60x80 er et oplagt valg for dig, der ønsker en kombination af høj optisk ydeevne og et elegant, strømlinet design. En særlig detalje ved denne model er det ergonomiske fokuseringsbånd, som erstatter det traditionelle fokuseringshjul. Det brede bånd er placeret centralt på kikkerten og gør det muligt at justere skarpheden med en mere jævn og intuitiv bevægelse.

Den bedste udsigtskikkert: maksimal ydeevne

Udsigtskikkerter i denne kategori er til dig, der ikke vil gå på kompromis med billedkvalitet, lysstyrke eller detaljerigdom. Disse modeller er med mere avanceret optik og bedre belægninger. De har ED glas, som minimerer kromatisk aberration og sikrer et skarpere billede med naturlig farvegengivelse. Det er specielt en fordel at have ED glas, hvis du anvender udsigtskikkerten under svage lysforhold – da vil du stadig få fantastiske billeder med en af disse.

  • Viewlux ED 20-60x85 er en af vores bedste udsigtskikkerter, hvor du får meget værdi for pengene. Den har ED glas, som gør den ekstremt lysstærk og ideel til naturobservation på alle tider af året. Kombineret med ED glasset har den en 85 mm linse, som bidrager til den høje lystransmission. Udover et almindeligt fokuseringshjul har den også en finfokusering, som gør det muligt at få alle detaljer med.
     
  • Vanguard Endeavor HD 20-60x82 er udstyret med ED glas, og den vil derfor også give dig fantastiske billeder med høj detaljegrad og skarphed fra kant til kant. Kombineret med en 82 mm linse vil den være ideel til at observere naturen i detaljer hele året rundt.  

Topmodellerne

I denne kategori finder du de absolut ypperste udsigtskikkerter – modeller i en klasse for sig. Her er der ikke gået på kompromis med noget: optikken er i særklasse, opbygningen er fremragende, og billedoplevelsen er noget ud over det sædvanlige.

Disse kikkerter leverer en enestående detaljegrad, naturlig farvegengivelse og imponerende skarphed – selv ved høj forstørrelse og i udfordrende lysforhold. De anvender ED-glas eller flourid glas af højeste kvalitet, avancerede belægninger og præcisionsjusterede linseelementer, der tilsammen giver en visuel oplevelse, der nærmer sig det optiske perfekte.

Topmodellerne er til dig, der ønsker det ultimative inden for natur- og landskabsobservation.

  • ZEISS Conquest Gavia 85 er en unik udsigtskikkert i særklasse. Udsigtskikkerten har HD linsesystem og T* belægning, som sikrer dig fremragende billeder med naturlig farvegengivelse, skarphed fra kant til kant og høj detaljegrad.
     
  • ZEISS Victory Harpia 85 kombinerer en stor 85 mm frontlinse med avanceret optik i absolut verdensklasse. Fluorid glas og specialbelægninger sikrer maksimal skarphed, kontrast og farvenøjagtighed. Flouridglas er det bedste glas på markedet, og du er derfor sikret maksimal ydeevne. Med DualSpeed-fokus får du både hurtig og præcis skarphedsjustering.

 

Har du yderligere sørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os - vi yder professionel og personlig vejledning både via telefon 9630 3409 og mail info@kikkertland.dk